Næste skolestart: 3. august 2026
Denne uddannelse har stadig ledige pladser
Du kan nå det endnu. Skynd dig at ansøge via optagelse.dk, hvis du vil begynde din uddannelse allerede i august. Vi behandler ansøgningerne løbende, og optager elever indtil pladserne er fyldt op. Du får besked via din digitale post.
Hvad kommer jeg til at arbejde med?
Som teknisk designer omsætter du idéer til konkrete skitser og tegninger. Du er ofte bindeled mellem ingeniører, arkitekter og de folk på værkstedet, der skal udføre opgaven. Når du laver arbejdstegninger som oplæg til et konkret produkt, bruger du 3D-tegning, visualisering og animation.
Hvad lærer jeg?
Du bliver dus med avancerede software-programmer, så du kan udvikle og udføre tekniske tegninger og konstruktioner. Uddannelsen giver dig også indsigt i materialer, design, bygningskonstruktion og teknisk problemløsning. Desuden lærer du at beregne priser på opgaver og at planlægge en produktionsproces.
Vælg en teknisk designeruddannelse, hvis du har…
- teknisk og matematisk flair
- sans for formgivning og design
- gode evner for at samarbejde
Hvor lang tid tager det at blive teknisk designer?
Uddannelsens længde afhænger af din alder:
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse?
... eller er det mindre end 2 år siden, du gik ud af grundskolen, skal du som udgangspunkt begynde på grundforløb 1. Vil du være teknisk designer, anbefaler vi Fagretningen IT, medie og teknik. Din uddannelse varer 3 år og 6 mdr.
Er det mere end 2 år siden du afsluttede 9. eller 10. klasse?
Du springer grundforløb 1 over og begynder direkte på teknisk designer-uddannelsen (grundforløb 2). Din uddannelse varer 3 år.
Er du over 25 år?
Du begynder direkte på teknisk designer-uddannelsen (grundforløb 2). I udgangspunktet varer din uddannelse 3 år. Men har du relevant erfaring eller uddannelse, kan du eventuelt få afkortet uddannelsen. Det afgør din individuelle Realkompetencevurderings-samtale.
Hvilke fag og emner er der på uddannelsen?
På uddannelsen har du obligatoriske fag som:
- teknisk dokumentation
- udformning og opfølgning på planlægning
- beregning og konstruktion
- økonomi
Hvordan er økonomien under uddannelsen?
Har du en læreplads allerede på grundforløbet, får du løn. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn både i oplæring og på skoleopholdene.
Er du i skoleoplæring, vil du få skoleoplæringsydelse. Denne er typisk lavere end lærlingeløn. Hvis du er fyldt 18 år, stiger skoleoplæringsydelsen løbende igennem din uddannelse.
Har du ikke en læreplads, kan du på grundforløbene få SU, hvis du er over 18 år. Se mere på su.dk
Overgangskrav til hovedforløb
Når du afslutter grundforløb 2, skal du have bestået
- matematik E
- dansk E
- engelsk F *)
- certifikat i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse
- grundforløbsprøven
*) Engelsk på F-niveau udbydes ikke på grundforløb 2. Du kan tage faget på VUC.
Hvordan finder jeg en læreplads?
En stor del af din uddannelse foregår på en læreplads.
Skolen støtter dig gerne med hjælp og vejledning, når du skal søge læreplads, men du er selv ansvarlig for at søge.
Læs mere om oplæring.
Skoleoplæring
Hvis du ikke finder en læreplads med det samme, kan du starte i skoleoplæring.
Hvor kan jeg arbejde som teknisk designer?
Du kan få job i rådgivende ingeniørfirmaer og desuden hos moderne industri- og produktionsvirksomheder.
Hvad tjener en nyuddannet teknisk designer?
Børne- og Undervisningsministeriet udregner løbende den startløn, nyuddannede kan forvente at tjene i omegnen af. Se den her.
Den startløn, som ministeriet oplyser, er baseret på de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. Den er et gennemsnit af de seneste tre års indberetninger om, hvad nyuddannede tekniske designere tjener, når de lige er kommet i arbejde. Fordi der er tale om et beregnet gennemsnit, kan den egentlige startløn godt være en anelse højere eller lavere, end det ministeriet oplyser.
Kan jeg læse videre efter uddannelsen til teknisk designer?
Som teknisk designer kan du videreuddanne dig til;
- bygningskonstruktør
- diplomingeniør
- kort- og landmålingstekniker
- elinstallatør
- it-teknolog
- multimediedesigner
- produktionsteknolog
Se alle dine muligheder på ug.dk/adgangskortet.
Hvor ligger uddannelsen til teknisk designer?
Halmstadgade 6
8200 Aarhus N
Bor du langt væk? Få plads på skolehjemmet.
Specialisering under uddannelsen
Varigheden for specialerne er inkl. grundforløb 1 og 2. Vælg mellem:
- Teknisk designer (bygge og anlæg) (3 år og 6 måneder)
- Teknisk designer (industriel produktion) (3 år og 6 måneder)
Særlige computerkrav på uddannelsen
I løbet af uddannelsen vil du skulle arbejde med nogle forholdsvis krævende programmer på din computer. Det er meget vigtigt, at du tjekker programmernes systemkrav og sikrer dig, at din computer lever op til dem.
Programmerne, som din computer skal kunne køre, er:
Teknisk designer (bygge og anlæg)
- Lumion (Kræver Windows 10 eller nyere)
- BE18
- Inventor (Vi bruger den nyeste version)
- Revit (Vi bruger den nyeste version)
- AutoCAD (Vi bruger den nyeste version)
Teknisk designer (industriel produktion)
Rejs ud i verden
Du kan rejse ud i verden i løbet af din erhvervsuddannelse og få en oplevelse for livet. Faglighed kender nemlig ingen grænser!
Skoleophold i udlandet
Du kan tage et undervisnings-modul i udlandet. Et internationalt skoleophold varer typisk tre uger.
Skoleophold i udlandet med Erasmus+
Oplæring i udlandet
Du har mulighed for at tage dele af din oplæring i en udenlandsk virksomhed. Skoleophold er på AARHUS TECH.
Oplæring i udlandet.
Her får du vejledning
Ring, skriv eller mød personligt op til en samtale om AARHUS TECHs uddannelser i vores vejledningscenter.
Se kontaktinfo og -tider samt svar på ofte stillede spørgsmål på vejledningssiden.
OBS! Er du allerede elev på skolen? Spørg din kontaktlærer eller gennemførselsvejlederen.
Spørgsmål om SU: su-eud@aarhustech.dk
Kom og mød os
Deltag i fx vores rundvisninger eller andre arrangementer!
Oplev vores faciliteter på skolen eller se filmene, hvor Matilde viser rundt på adresserne og i værkstederne.
Har du fundet drømmeuddannelsen?
Klik her og se hvordan du søger ind, adgangskrav, skolestart og ansøgningsfrister