Næste skolestart: 18. januar 2027
Hvad kommer jeg til at arbejde med?
I en spændende og omskiftelig branche producerer du løsninger til webbrugere. Det kan være apps til mobil og design til hjemmesider og webshops. Desuden arbejder du med at kode og integrere bl.a. billeder, grafik og animation i de forskellige produkter, alt efter hvad kunden har behov for.
Hvad lærer jeg?
Du får en grundig viden om, hvordan internettet er opbygget og virker. Du lærer at arbejde med webdesign, programmering og kodning. Og du lærer at forholde dig til budskab, indhold, form og funktion bag dynamiske websider.
En del af faget handler om at behandle digitale billeder, video og lyd.
Vælg webudvikleruddannelsen, hvis du har…
- gode evner for at samarbejde med andre
- overblik – også når der er travlt
- lyst til konstant at følge udviklingen i branchen
Særlige computerkrav på uddannelsen
I løbet af uddannelsen vil du skulle arbejde med nogle bestemte programmer på din computer. Det er meget vigtigt, at du tjekker programmernes systemkrav og sikrer dig, at din computer lever op til dem.
Programmerne, som din computer skal kunne køre, er:
Hovedforløb
Du kan tage grundforløbet på AARHUS TECH, men hovedforløbet skal du tage på en anden erhvervsskole i fx Grenå, Aalborg, eller Viborg.
Kvoteuddannelse:
Uddannelsen har et begrænset antal pladser.
Kvotepladserne på webudvikler fordeles efter ”først til mølle”-princippet. Så hvis du opfylder de generelle adgangskrav, bliver du optaget, umiddelbart efter vi har modtaget din ansøgning.
Hvor lang tid tager det at blive webudvikler?
Uddannelsens længde afhænger af din alder:
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse?
... eller er det mindre end 2 år siden, du gik ud af grundskolen, skal du som udgangspunkt begynde på grundforløb 1. Vil du være webudvikler, anbefaler vi Fagretningen IT, medie og teknik. Din uddannelse varer 2 år og 3 mdr.
Er det mere end 2 år siden du afsluttede 9. eller 10. klasse?
Du springer grundforløb 1 over og begynder direkte på webudvikler uddannelsen (grundforløb 2). Din uddannelse varer 1 år og 9 mdr.
Er du over 25 år?
Du begynder direkte på webudvikler uddannelsen (grundforløb 2). I udgangspunktet varer din uddannelse 1 år og 9 mdr. Men har du relevant erfaring eller uddannelse, kan du eventuelt få afkortet uddannelsen. Det afgør din individuelle Realkompetencevurderings-samtale.
Hvilke fag og emner er der på webudvikler uddannelsen?
På uddannelsen får du obligatoriske fag som:
- avanceret CSS
- programmering
- avanceret frontend
- projektorganisering
- dataservices og -integration
- CMS
- faglig fornyelse
- jobsøgning og branchekendskab
- praktisk webudvikling
Du gennemfører hele webudvikler-uddannelsen på skole.
Hvordan er økonomien under uddannelsen?
Du kan få SU under hele uddannelsen, hvis du er fyldt 18 år. Se mere på su.dk
Overgangskrav til hovedforløb
Når du afslutter grundforløb 2, skal du have bestået
- dansk E
- matematik E
- grundforløbsprøven
Hvor kan jeg arbejde som webudvikler?
Du kan blive ansat som it-medarbejder, webdesigner eller systemadministrator i webbranchen og hos bureauer, organisationer eller inden for offentlig virksomhed. Du har også mulighed for at starte dit eget firma.
Hvad tjener en nyuddannet webudvikler?
Børne- og Undervisningsministeriet udregner løbende den startløn, nyuddannede kan forvente at tjene i omegnen af. Se den her.
Den startløn, som ministeriet oplyser, er baseret på de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. Den er et gennemsnit af de seneste tre års indberetninger om, hvad nyuddannede webudviklere tjener, når de lige er kommet i arbejde. Fordi der er tale om et beregnet gennemsnit, kan den egentlige startløn godt være en anelse højere eller lavere, end det ministeriet oplyser.
Kan jeg læse videre efter webudvikler uddannelsen?
Du kan videreuddanne dig indenfor mediebranchen.
Se alle dine muligheder på ug.dk/adgangskortet.
Hvor ligger webudvikler uddannelsen?
Halmstadgade 6
8200 Aarhus N
Bor du langt væk? Få plads på skolehjemmet.
Du kan tage grundforløbet på AARHUS TECH. Men hovedforløbet tager du på en anden erhvervsskole i fx Grenå, Aalborg eller Viborg. Hele grundforløbet gennemføres på skole.
Rejs ud i verden
Du kan rejse ud i verden i løbet af din erhvervsuddannelse og få en oplevelse for livet. Faglighed kender nemlig ingen grænser!
Skoleophold i udlandet
Du kan tage et undervisnings-modul i udlandet. Et internationalt skoleophold varer typisk tre uger.
Skoleophold i udlandet med Erasmus+
Oplæring i udlandet
Du har mulighed for at tage dele af din oplæring i en udenlandsk virksomhed. Skoleophold er på AARHUS TECH.
Oplæring i udlandet.
Her får du vejledning
Ring, skriv eller mød personligt op til en samtale om AARHUS TECHs uddannelser i vores vejledningscenter.
Se kontaktinfo og -tider samt svar på ofte stillede spørgsmål på vejledningssiden.
OBS! Er du allerede elev på skolen? Spørg din kontaktlærer eller gennemførselsvejlederen.
Spørgsmål om SU: su-eud@aarhustech.dk
Kom og mød os
Deltag i fx vores rundvisninger eller andre arrangementer!
Oplev vores faciliteter på skolen eller se filmene, hvor Matilde viser rundt på adresserne og i værkstederne.
Har du fundet drømmeuddannelsen?
Klik her og se hvordan du søger ind, adgangskrav, skolestart og ansøgningsfrister